Mathias ligger inde på sofaen. Kl. er 19.03. Han sover. Jeg lader ham ligge lidt endnu, inden jeg vil bære ham op i sin seng. Han er faldet i søvn under tæppet med al tøjet på. Vi nåede at læse lidt, inden jeg kunne mærke, at lidt vist var nok idag! Han har været hjemme hos mor og far et par dage i påsken. Det er ikke gået helt så godt, som det kunne ha' gået og det trætter. Han er flad. Han er pjevset. Han er sej. Han har vildt brug for, at man er der. Han søger konflikter. Han er hård. Han græder. Han vil ikke spise. Han har ondt i maven. Han får feber sidst på dagen. Min mave begynder også snart at gøre ondt. Ved ikke om jeg kan blive ved med at holde ud/holde til, at vi har en dreng som kun "fungerer"/har det godt hver anden uge.....
I morgen skal vi en tur forbi lægen - bare lige for at tjekke om feberen er der fordi livet er hårdt, eller om der er en anden grund. Jeg satser på det første! Det er trist og ærgerligt.......
tirsdag, april 10, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jane, hvor er det godt for Mathias, at I er der, for tænk hvis han kun havde sin familie. Giv ham en ekstra knus fra mig, jeg håber, han, takket været jer, som mælkebøtten kan bryde gennem asfalten og blomstre.
SvarSletJeg skal gi' ham knus :-) Det er desværre bare ikke rigtig nok..... :-(
SvarSletJeg er glad for at der findes familier som jeres, der dog har den xtra overskud der skal til. Selvom det med garanti føles meget meget hårdt nogen gange!! Det gør mig ked af at høre at kommunerne vil tilat spare endnu flere penge på den front!! :(
SvarSletJeg håber Mathias vokser op med en vis form for tryghed og viden om at han er en dejlig dreng!!! :) Varme tanker til jer alle!
Hold ud Jane selv om det er svært. I hele verden er du "kun" et menneske, men for Mathias er du hele verden.
SvarSletStort knus fra mig til jer
Stakkels lille dreng, som er den der har det hårdest. Og som mange andre børn, bla. skilsmissebørn. Har prøvet når de er helt anderledes og umulige efter hveranden weekend. Det er hårdt at føle alt det man bruger to uger på at opbygge, kan nedbrydes på få dage.
SvarSletHæng i Jane. Han har kun jer som det stabile i sit liv. Som du selv skriver han har brug for nærheden fra dig også selvom han bliver vred og urimelig.
Hvor er det godt i findes i hans liv. En stor rose til jer, for at skabe plads i jeres liv til et menneske med behov for tryghed.
Kh
Githa
((((((kram))))))
SvarSletKan du mærke det??
Det store og varme kram jeg sender afsted til dig?!
Du må stå distancen, Jane, for Mathias har brug for dig og det i giver ham hos jer i Vamdrup.
Har i ikke en god supervisor, du kan hive lidt i?
KH Anne
I er så søde alle sammen. Jeg skal nok klare distancen, men indmellem så synes jeg det er for meget. Så græder jeg sgu indvendig. Så skal der hives fast i superviser og hvad der ellers er at hive fat i - det plejer at hjælpe. Men jeg synes stadig at vi har forpligtelser til at rumme/forstå forældrene - det er jo det ungerne kommer fra....men det kan dælme være svært til tider....
SvarSlet